Lokale regler

På hul 1 og 18 skal spilleren vente med at slå, indtil vejen langs disse huller er fri for trafik.
Afstandsmarkeringer på banen er alle målt til midtgreen.

Hvid markering: Out of bounds
Rød/Gul markering: Strafområde
Rød markering med grøn top: Strafområde med spille- og adgangsforbud
Blå markering: Areal under reparation
Blå markering med sort top: Areal under reparation / No Play Zone

1) Veje/Stier
Alle veje og stier på banen, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1. (F-17)

2) Træer med støttepæle er ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.

3) Pæle med snore, opsat til regulering af færdsel på og mellem huller, er ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.

4) Offentlig vej mellem hul 1, 9 og 18
En bold, der kommer til at ligge stille på eller på den anden side af vejen langs hul 1, 9 og 18, er out of bounds, selvom den kommer til at ligge stille på en anden del af banen. (A-3)

5) Droppe zone hul 13 og 14
Hvis en spillers bold er i straffeområdet ved siden af 13. green / foran 14. tee, (inklusiv, hvis det er så godt som sikkert, at bolden er i straffeområdet, selvom den ikke er fundet), har spilleren følgende muligheder (med et straffeslag):

  • Spilleren må tage lempelse efter Regel 17.1, eller
  • Som en ekstra mulighed at droppe en bold i Droppe Zonen lokaliseret mellem 13. og 14. hul defineret ved et skilt mærket ”DZ”. (Droppezonen kan være tættere på hullet end skæringspunkt)

Bolden skal droppes indenfor 2 køllelængder fra skiltet, ikke nærmere hullet på det hul, der spilles.

Straf for overtrædelse af en lokalregel: Den generelle straf.

6) Drop bold på fairway ved bold out eller mistet
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klub/hjemmeside) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a

Godkendt af DGU juni 2026